Ofte stillede spørgsmål
Ja, alt persondata gemmes i en krypteret database. Data som sendes mellem appen og vores servere, samt mellem BioRemind Connect og vores servere sker kun via TLS/SSL.
TLS står for “Transport Layer Security” og er den teknologi som sikrer at al kommunikationen er krypteret efter de bedste standarder. SSL Labs giver os en rigtigt flot rating på vores sikkerhed mht. TLS.
Vi benytter os af anerkendte serverudbydere og deres datacentre i Tyskland og Irland. Primært anvendes Amazon Webservices.
Der deles ingen data på klienter eller behandlere med tredjeparter.
En klient kan se de ting som vedkommende selv har oprettet i appen og kun fra appen.
En behandler kan se alle sine klienter og de oplysninger som en behandler har indtastet, heriblandt opsætningen af klientens app. Flere behandlere kan være tilknyttet samme konto og de kan alle se alle klienter, som er tilknyttet denne konto.
Få udvalgte teknisk ansatte har adgang til vores servere.
Vi gemmer en klients data indtil vedkommendes psykolog sletter klienten eller vi bliver bedt om at slette klienten.
Vi sletter en behandler hurtigst muligt efter vi har modtaget ønske herom. Det gøres indenfor et døgn. Der kan dog opstå situationer hvor vi må sikre os at opsigelsen kommer fra den rigtige person. Vi sletter alle brugere (behandlere), alle klienter og biblioteket (værktøjskassen). Der kan være visse data, som vi ikke umiddelbart kan slette, af lovmæssige regnskabshensyn.
Når en klient sletter appen, slettes også det data som klienten har oprettet i appen. Dvs. huskekort, målsætninger og påmindelser, som kun ligger lokalt på devicet, hvor appen er installeret. Selve klientens loginoplysninger slettes ikke, da de er gemt på vores servere. Loginoplysninger kan blive fjernet ved at klienten retter henvendelse til sin behandler, som har oprettet vedkommende eller til os (BioRemind).
Vores BioRemind Connect servere logger alle requests med IP-adresse. Disse logs gemmes af sikkerhedsmæssige årsager. Vi anvender p.t. en tredjepart til at opsamle vores logs, hvor de gemmes i op til 30 dage.
“Opret konto”-siden på BioRemind Connect (og kun denne underside) bruger Google Analytics til at gøre os klogere på sidens trafik.
Vores hjemmeside, www.bioremind.dk, bruger Google Analytics, så vi kan blive klogere på trafikken til vores side.
Google gør selv en dedikeret indsats for at leve op til persondataforordningen: Læs eventuelt mere her.
Alt data som er indtastet på klientens telefon, forbliver på telefonen, og ligger derfor lokalt. Data indtastet af klienten vil derfor aldrig blive sendt til vores servere.